Angst ligner frygt ved at vi bliver bange og ønsker at komme væk fra en situation. Angsten adskiller sig ved at der ikke er nogen umiddelbar vej væk fra den farlige situation. Når angsten fremkommer uden at man kan forstå hvorfor den kommer, kan man kalde den for neurotisk angst. Det neurotiske kan komme på baggrund af at vi reagerer følelsesmæssigt på noget der vækker minder om noget i vores fortid. Den neurotiske angst er et psykodynamisk begreb, der peger på at der er en udviklingsmæssig baggrund for angsten. Den adfærdsterapeutiske retning peger på at det primært er angstadfærden som skaber, vedligeholder og forstærker angsten. Den kognitive retning tilføjer at vores forståelse af det frygtede også spiller ind, så adfærdsdelen ikke står alene.
Kognitiv adfærdsterapeutisk forståelse af angst
Det første skridt mod angst er at afklare at det frygtede ikke er farligt. Her er det vigtigt at få fat på at selve angstsymptomerne er naturlige og at de aldrig vil kunne lede til at jeg dør eller at jeg bliver sindssyg. Næste skridt er at undersøge tankerne omkring den frygtede situation, samtidig med at vi adfærdsmæssigt går imod angsten.
Kroppen i angsten
Angst er en stærk følelse af ubehag, med et kropsligt udtryk når den bliver tilstrækkelig kraftig. Den kropslige reaktion på angst kommer som følge af at der udskilles adrenalin i blodet. Adrenalin hjælper til at personen kan reagere hurtigst muligt på den oplevede fare. Man kan kalde det et overlevelses hormon som hjælper os i livstruende situationer. Reaktionen sker helt af sig selv, når vi bliver bange, uanset om faren er virkelig eller om den er forestillet.
Angst er på denne måde kroppens sunde reaktion på en oplevet fare. Angstens formål er at holde os i live ved at sørge for at vi undgår farlige situationer. Kroppen og vores følelser fungerer konservativt, hvor det udviklingsmæssigt har vist sig at være en fordel at flygte en gang for meget end en gang for lidt.
På grund af vores konservative biologiske natur kræver det tålmodighed at overbevise vores følelser og krop om at det frygtede ikke er farligt. Angstfølelsen er så kraftig at den ofte kommer til at være det afskrækkende element i det som vi er bange for. Hvis jeg undgår at handle ind i mit lokale supermarked er det sjældent supermarkedet jeg er bange for, men den kropslige reaktion jeg får, når jeg går derned.
Adfærd i angst
Angsten får mig til at handle som om den forestillede fare er en reel fare, hvormed den har tendens til at vokse jo mere jeg efterlever den. Hvis jeg bliver hjemme fra supermarkedet falder min angst til ro. Hermed bliver mine følelser og krop styrket i at supermarkedet er et farligt sted. Vi oplever at vi får det bedre og derfor bliver supermarkedet registreret som et farligt sted. Vores krop og følelser defineres af hvordan vi handler og hvad vi erfarer. For at komme fri af enhver angst er det derfor afgørende at udsætte sig selv for det frygtede.
Tanker i angsten
Den anden grundpille i at gå imod angsten er at vi ved at det frygtede ikke er reelt farligt. Hvis vi ikke har dette element med, vil udsættelse for det frygtede ikke minimere angsten men understøtte den. Vi skal altså have en vis tro på at det frygtede ikke er farligt før vi kan gå imod det. Når tankerne bliver bevidste kan de undersøges. Når vi kan få fat på tanken, jeg er ikke i fare, kan angsten langsomt afvikles. Vi går langsomt mod angsten i små skridt så tankerne kan følge med. På den måde kan vi holde fast i at det frygtede egentligt ikke er farligt.
Bekymringer
Hvis min angst har karakter af bekymring, er det bekymringsadfærden vi skal udfordre. Her er det vigtigt at erkende at selve bekymringen ikke er farlig. Samtidig er det også vigtigt at se at bekymringen heller ikke er vigtig. Bekymringen hjælper mig ikke til at blive mere sikker, den gør mig faktisk bare mere usikker.
Kognitiv adfærdsterapi har fokus på at finde frem til og udfordre de katastrofetanker som ligger i angsten og finde frem til og imødegå den angstadfærd som vedligeholder og forstærker angsten. På den måde kan vi langsomt vise vores alarmberedskab at det frygtede ikke er farligt, hvormed angsten forsvinder.
Hovedkategorierne indenfor angstlidelser:
enkeltfobier, panikangst, agorafobi, generaliserede angst og socialfobi:
OCD er også en angstlidelse, den har nogle særtræk som gør at jeg har beskrevet den for sig selv.
- Enkeltfobier er angst for bestemte fænomener så som fly, edderkopper, mørke, opkast etc.
- Panikangst er angst for angst, de kropslige reaktioner på angst, at jeg kan dø af det eller blive sindssyg hvis angstanfaldet er kraftigt nok.
- Agorafobi betyder angst for åbne pladser, som typisk består i angst for at bevæge sig udenfor sit hjem.
- Generaliserede angst er kendetegnet ved generel ængstelighed og bekymringer omkring en forskellige fænomener, ofte sygdomme og ulykker.
- Socialfobi er angsten for hvad andre mennesker tænker om mig, og medfører angstsymptomer i sociale sammenhænge.
artikel om angst, psykiatrifonden
Den neurotiske angst
Den målrettede tilgang der er i kognitiv adfærdsterapi er rigtig god og væsentlig. Samtidig tænker jeg at en dyberegående forståelse af opvækst og måder at håndtere vanskeligheder på er et vigtigt tillæg til angstbehandlingen. Her er skematerapien virksom fordi den hjælper til at afdække og behandle den bagvedliggende dynamik som kan udtrykke sig i angst.
