Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi
Der er en række retninger indenfor kognitiv adfærdsterapi som har det tilfælles at de anskuer en person som udtryk for et sammenspil mellem tanker, handlinger, følelser og krop. Traditionelt set har kognitiv adfærdsterapi været rettet mod den umiddelbare tænkning og adfærd i vanskelige situationer, frem for et fokus på barndommen eller det ubevidste plan, mekanismerne der ligger bagved tankerne og adfærden. Metoderne indenfor den klassiske kognitive adfærdsterapi har vist sig at være meget effektive, særligt i forhold til angst, depression og OCD.

Alle samtaleterapeutiske retninger er orienteret mod at give en person en mere hensigtsmæssig forståelse af sig selv og af sin omverden, og blive i stand til at handle i overensstemmelse med hvad personen ønsker også på længere sigt. Alle psykologiske terapeutiske retninger har på den måde langt mere til fælles end ting der adskiller dem. Samtaler der gør dig klogere på hvorfor du handler, tænker og føler som du gør, og hvordan du kan komme tættere på hvordan du gerne vil have det til at være, er det der er fælles for alle typer af samtaleterapi. De forskellige retninger har forskellige metoder og strategier til at nå disse mål, og heldigvis foregår der en vedvarende inspiration på tværs af retningerne, hvor nybrud ofte er udtryk for at perspektiver, andre steder fra, inddrages.

Nyere retninger
En spændende nyere retning indenfor kognitiv adfærdsterapi er ACT (Acceptance Commitment Therapy), som er tydeligt inspireret af buddhisme. Her er der særligt fokus på at træde er skridt tilbage fra sine tanker, følelser og kropslige fornemmelser, og se dem som informationer der ikke nødvendigvis er sande og som vi derfor ikke altid skal følge.

To hovedbegreber indenfor denne retning er accept og defusion. Acceptdelen består i at lade det som du oplever være som det er, hvis du ikke kan ændre det, eller hvis det ikke er hensigtsmæssigt, på længere sigt, at ændre det sådan som du almindeligvis gør det.

Defusion (adskillelse) er det modsatte af fusion (sammensmeltning) og består i at kunne adskille sig fra sine kropslige fornemmelser, følelser og tanker. Defusionen gør det muligt at handle på disse oplevelser uden at være absorberet i dem, hvilket gør det muligt at handle friere på oplevelserne end det ellers ville være muligt.

Et tredje hovedbegreb indenfor ACT er værdier, som fungerer som pejlemærker for hvordan du kunne tænke dig at lede dit liv. Ved at finde frem til hvad der er vigtigt for dig, har du bedre mulighed for at udfordre de uhensigtsmæssige mønstre som du har lyst til at ændre.

Metakognitiv terapi er en anden retning som ligner ACT meget, særligt defusionsdelen. Her er fokus rettet mod funktionen af vores tanker, hvor vægten lægges på at lægge mærke til hvilke typer tanker vi har og blive i stand til at vende fokus væk fra de typer af tanker som leder i den uønskede retning. Her anvendes meditation, også kaldet mindfulness eller detached mindfulness, som det kaldes indenfor den metakognitive retning. Målet er at blive opmærksom på at vi kan vælge hvor vores opmærksomhed bliver rettet hen, ved at træde et skridt tilbage fra tanken og fokusere på en anden tanke eller en sansefornemmelse. Forestillingen om at tanker er rigtige eller forkerte i sig selv bliver udfordret her, ved at sandheden i tanken ikke er det afgørende, men derimod funktionen af tanken.

En tredje nyere psykologisk retning hedder IBT inference-based therapy (inference kan oversættes “følgeslutning”) som særligt anvendes i behandling af OCD. Her er målet at blive klar over hvad det er fortællingen, OCD narrativet, indeholder. Forstå hvilke præmisser OCD’en bygger på, og blive god til at genkende OCD fortællingen så snart den kommer, så du ikke trækkes ind i OCD verdenen, som er en 100% forestillingsverden, men blive i stand til at blive i den sansebaserede verden, hvor det er muligt at afvise OCD’en som en forestilling som er ubehagelig og som ikke skal følges. Målet bliver også her at genkende tankesystemet og undlade at lade sig opsluge af det, altså at kunne defusionere sig fra det.

Skema terapi, som jeg har skrevet særskilt om, adskiller sig tydeligt fra disse nyere kognitive psykologiske retninger, ved at fokusere, ikke bare på indholdet af tankerne, men også baggrunden for tankerne. Hvilke barndomsoplevelser og senere begivenheder tankerne er et ekko af. Her er der tydelig inspiration fra dynamisk terapi og gestalt terapi. Selvom skema terapi er i den helt modsatte ende af det terapeutiske spektrum end de andre nævnte kognitive adfærdsterapeutiske retninger, giver det god mening at kombinere retningerne og kunne trække på det bedste fra dem hver især.

Scroll to top