Kognitiv Adfærdsterapi

Der er mange retninger indenfor kognitiv adfærdsterapi. De har det tilfælles at de anskuer en person som udtryk for et sammenspil mellem tanker, handlinger, følelser og krop. Traditionelt set har kognitiv adfærdsterapi været rettet mod den umiddelbare tænkning og adfærd i vanskelige situationer i dagligdagen. Modsat de dynamiske terapiformer som har fokus på barndommen, forsvarsmekanismer og det ubevidste plan. Metoderne indenfor kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være mest effektiv i forhold til angst, depression og OCD.

Historie

Adfærdsterapi udviklede sig i USA i starten af forrige århundrede, som en reaktion imod psykoanalysen og dennes forsøg på at komme bag om adfærden. Adfærdsterapien ønskede at komme væk fra dette dybdepsykologiske perspektiv, og fokusere på adfærd, hvordan den styrkes og hvordan den svækkes. Kognitiv adfærdsterapi kan på denne baggrund ses som en metode der søger at samle perspektiverne, både forståelses fokus og adfærds fokus. Fokus bliver her at få koblet den følelsesmæssige oplevelse med en given adfærd så det bliver muligt at forstå og ændre sine mønstre.

Samtaleterapiens fundament

Alle samtaleterapeutiske retninger er orienteret mod at hjælpe personer til at fungere mere i overensstemmelse med deres ønsker. Den oplevede virkelighed er subjektiv og der er mulighed for at ændre på ens situation ved at blive klogere på hvilke mekanismer der er i spil. Dette er udgangspunktet for alle psykologiske terapeutiske retninger. Samtaler der gør dig klogere på hvorfor du handler, tænker og føler som du gør, og hvordan du kan komme tættere på det du vil. De forskellige retninger har forskellige metoder og strategier til at nå disse mål, og heldigvis foregår der en vedvarende inspiration på tværs af retningerne. Nybrud er nærmest altid udtryk for at perspektiver andre steder fra inddrages.

ACT

En spændende nyere retning indenfor kognitiv adfærdsterapi er ACT (Acceptance Commitment Therapy), som er tydeligt inspireret af buddhisme. Her er der særligt fokus på at træde er skridt tilbage fra sine tanker, følelser og kropslige fornemmelser, og se dem som informationer der ikke nødvendigvis er sande og som vi derfor ikke altid skal følge.

Accept

To hovedbegreber indenfor denne retning er accept og defusion. Acceptdelen består i at lade det som du oplever være som det er, hvis du ikke kan ændre det. Hvis du kan ændre det og det er den bedste løsning, er det selvfølgelig det du skal gøre.

Defusion

Defusion (adskillelse) er det modsatte af fusion (sammensmeltning) og består i at kunne adskille sig fra sine kropslige fornemmelser, følelser og tanker. Defusionen gør det muligt at handle på disse oplevelser uden at være absorberet i dem, hvilket gør det muligt at handle friere på oplevelserne end det ellers ville være muligt.

Værdier

Et tredje hovedbegreb indenfor ACT er værdier, som fungerer som pejlemærker for hvordan du kunne tænke dig at lede dit liv. Ved at finde frem til hvad der er vigtigt for dig, har du bedre mulighed for at udfordre de uhensigtsmæssige mønstre som du har lyst til at ændre.

Metakognitiv terapi og IBT

Metakognitiv terapi er en anden retning som ligner ACT meget, særligt defusions-delen. Her er fokus alene rettet mod funktionen af vores tanker. Tanker ses som tankeadfærd og derfor kommer det til at ligne klassisk adfærdsterapi, hvor adfærden bare er fokuseret på tanke-adfærd. Ved at lægge mærke til hvilke typer tanker vi har, er det muligt at se hvilke der hjælper og hvilke der ikke gør. Her anvendes meditation, også kaldet mindfulness eller detached mindfulness, som det kaldes indenfor den metakognitive retning. Målet er at blive opmærksom på at vi kan vælge hvor vores opmærksomhed bliver rettet hen. Ved at træde et skridt tilbage fra tanken og fokusere på en anden tanke eller en sansefornemmelse mister den uhensigtsmæssige tanke sin magt. Hvorvidt tanker er rigtige eller forkerte bliver udfordret i det metakognitive. Det afgørende er tankernes funktion, som al anden adfærd. Kommer vi tættere på det vi ønsker eller længere væk. Vi behøver ikke at gå med på enhver tanke der dukker op hos os, men selv bestemme retningen.

En tredje nyere psykologisk retning hedder IBT inference-based therapy (inference kan oversættes “følgeslutning”) som særligt anvendes i behandling af OCD. Her er målet at blive klar over hvad det er fortællingen, OCD narrativet, indeholder. Forstå hvilke præmisser OCD’en bygger på, og blive god til at genkende OCD fortællingen så snart den kommer. Der kommer et valg her, hvor det er muligt at afvise OCD’en som en forestilling og derfor ikke følge den. Målet bliver også her at genkende tankesystemet og undlade at lade sig opsluge af det, altså at kunne defusionere sig fra det.

Alle de nævnte retninger har stærke træk fra adfærdsterapien. De bygger alle på den basale præmis, som er kernen i adfærdsterapi, at al adfærd forstærkes ved gentagelse. Det nye og der hvor den buddhistiske filosofi kommer ind, er at adfærd også inkluderer tankeadfærd.

Skematerapi

Skematerapi, som jeg har skrevet særskilt om, adskiller sig tydeligt fra de andre nyere kognitive retninger. Denne terapiform forbinder indholdet og konsekvenserne af tankerne med baggrunden for tankerne. Hvilke barndomsoplevelser og senere begivenheder tankerne er et ekko af. Her er der tydelig inspiration fra dynamisk terapi og gestalt terapi og emotionsfokuseret terapi. Der er lagt stærk vægt på at det er mere basale strukturer, forsvarsmekanismer og traumer som danner udfordringerne. Adfærd eller tankeadfærd alene er ikke altid tilstrækkeligt til at give indsigt og reel udvikling. Skema terapi trækker terapiretningerne sammen og i min optik er der al mulig grund til at bruge det bedste fra alle retninger.

Scroll to top