Angst

Angst er en stærk følelse af ubehag, som har et kropsligt udtryk når den bliver tilstrækkelig kraftig. Den kropslige reaktion på angst kommer som følge af at der udskilles adrenalin i blodet, for at personen kan reagere hurtigst muligt på den oplevede fare. Reaktionen sker helt af sig selv, når vi bliver bange, uanset om faren er virkelig eller om den er forestillet.

Angst er på denne måde kroppens sunde reaktion på en oplevet fare, en reaktion som ikke i sig selv er farlig men som kan være meget ubehagelig. Angstens formål er at holde os i live ved at sørge for at vi undgår farlige situationer. Kroppen og vores følelser fungerer på den måde konservativt, hvor det udviklingsmæssigt har vist sig at være en fordel at flygte en gang for meget end en gang for lidt.

På grund af vores konservative biologiske natur kræver det tålmodighed at overbevise vores følelser og vores krop om, at noget som de en gang har reageret angstmæssigt på, ikke er farligt. Angstfølelsen er så kraftig at den egentlig kommer til at være det afskrækkende element i det som vi er bange for. Hvis jeg undgår at handle ind i mit lokale supermarked er det sjældent supermarkedet jeg er bange for, men den kropslige reaktion jeg får når jeg går derned.

Angsten får mig til at handle som om den forestillede fare er en reel fare, hvormed den har tendens til at vokse jo mere jeg efterlever den. Hvis jeg bliver hjemme fra supermarkedet falder min angst til ro, og mine følelser og krop bliver styrket i at supermarkedet er et farligt sted. Vores krop og følelser reagerer primært på hvordan vi handler og hvad vi reelt erfarer. For at komme fri af enhver angst er det derfor afgørende at udsætte sig selv for det, som vores rationalitet godt ved ikke er farligt, men som vores følelser og krop bliver ved med at reagere angstmæssigt på.

Forudsætningen for at vi kan lærer vores følelser og krop, at de ikke behøver at reagere med angst, i den frygtede situation, er at vi rationelt erkender at den frygtede situation ikke er farlig i sig selv. Det første skridt er at vide at angstsymptomerne er naturlige og at de aldrig vil kunne lede til at jeg dør eller at jeg bliver sindssyg. Det er nødvendigt at finde frem til katastrofetanken der ligger bagved min angst og se at den givne katastrofe kun forekommer som en forestilling, at den ikke ligger i den konkrete frygtede situation. Hvis min angst har karakter af bekymring er det på samme måde vigtigt at erkende at selve bekymringen ikke er farlig og samtidig at bekymringen heller ikke er vigtig, den hjælper mig ikke til at blive mere sikker, den gør mig faktisk bare mere usikker.

Når vi fornuftsmæssigt har forståelse for at det frygtede ikke er sandsynligt, at katastrofen enten er noget jeg kan håndtere eller at katastrofen næppe indtræffer, er det tid til at gå imod den angstadfærd som vedligeholder angsten. På den måde får vi erfaringer med at katastrofen ikke indtræffer og jo flere gange vi giver os selv mulighed for at erfare det, jo mere beroliget bliver vores følelsesregister og kroppen vil ophører med at gå i alarmberedskab.

Kognitiv adfærdsterapi har fokus på at finde frem til og udfordre de katastrofetanker som ligger i angsten og finde frem til og imødegå den angstadfærd som vedligeholder og forstærker angsten. På den måde kan vi langsomt vise vores alarmberedskab at det frygtede ikke er farligt, hvormed angsten forsvinder.

Hovedkategorierne indenfor angstlidelser er enkeltfobier, panikangst, agorafobi, generaliserede angst og socialfobi:

  • Enkeltfobier er angst for bestemte fænomener så som fly, edderkopper, mørke, opkast etc.
  • Panikangst er angst for angst, de kropslige reaktioner på angst, at jeg kan dø af det eller blive sindssyg hvis angstanfaldet er kraftigt nok.
  • Agorafobi betyder angst for åbne pladser, som typisk består i angst for at bevæge sig udenfor sit hjem.
  • Generaliserede angst er kendetegnet ved generel ængstelighed og bekymringer omkring en forskellige fænomener, ofte sygdomme og ulykker.
  • Socialfobi er angsten for hvad andre mennesker tænker om mig, og medfører angstsymptomer i sociale sammenhænge.
Scroll to top