Mindfulness kan oversættes med opmærksomhed. Det er en tilstand hvor du observerer de tanker, følelser og sansninger der optræder hos dig uden at bedømme dem og uden at handle på dem.
Mindfulness-træning er at øve sig i at være i denne observerende tilstand, at se dine tanker som tanker, følelser som følelser og sansninger som sansninger. Den observerende tilstand gør det muligt at holde de automatiske domme tilbage og på den måde give mulighed for at opfatte situationer på en ny måde.
Ved at kunne træde et skridt tilbage, er vi ikke længere dømt til at følge den impuls der umiddelbart er stærkest. Hvis vi ser på tanker, følelser og sansninger som informationer der kommer til os hele tiden, giver mindfulness os mulighed for at modtage denne information og vælge hvordan vi vil forholde os til den. Vi får samtidig også frihed til at vælge hvor vores opmærksomhed skal rettes hen. Ved at iagttage informationerne som informationer kan vi lettere se hvilken funktion de har, og bliver ikke så let fanget ind af at anskue informationerne som sande eller falske, gode eller dårlige.
Baggrundsrefleksioner
Mindfulness-træning er et andet ord for meditation, en praksis som stammer fra den vediske religion. Her er den grundlæggende antagelse at verden optræder igennem vores forestilling, at denne forestilling altid er begrænset af der hvor vi er, og at vi derfor kommer på afveje hvis vi tror at vores forestilling er lig med verden i sig selv.
Denne position, og særligt den ovenstående udlægning, ligner den vestlige filosofis position siden Immanuel Kant skrev sin kritik af den rene fornuft. Han argumenterer for, at verden altid opfattes igennem vores sanser og altid ud fra vores forforståelse og derfor aldrig objektivt, i sig selv. Forståelsen har kun subjektet som fundament og selvom vi aldrig står alene, altid fungerer sammen med andre subjekter i en intersubjektivitet, opnår forståelsen aldrig objektivitet. Objektivitet er den abstrakte ide om at kunne se tingen i sig selv, uafhængigt af det standpunkt vi indtager, men givet at en sådan position ikke findes, bliver objektiviteten en forestillingen som er subjektiv, som enhver anden. Ved at fjerne objektiviteten bortfalder sandheden som en absolut størrelse.
Denne forståelse af vores bevidsthed, at den altid er subjektiv og kun kan se ting fra et begrænset perspektiv, tænker jeg er fundamentet for samtaleterapi som sådan. Samtaleterapi er virkningsfuldt fordi den kan give et rum til at se på situationer fra nye vinkler. Den kan undersøge hvor forskellige antagelser kommer fra og hvilke effekter de har og hvad der kunne være at hente i alternative tanker, følelser og handlinger.
Mindfulness fungerer rigtig godt i sammenhæng med psykoterapi, måske fordi de bygger på de samme grundlæggende præmisser og har den samme målsætning, at give større fleksibilitet i hvordan vi forstår situationer og hvordan vi håndterer dem.
