OCD er den typiske betegnelse for obsessiv kompulsiv lidelse, tvangstanker og tvangshandlinger. I de fleste tilfælde optræder tankerne og handlingerne i sammenhæng, men de kan forekomme hver for sig.
OCD er en lidelse hvor adfærden søger at neutralisere et ubehag ved en bekymring. En bekymring som er en forestilling, noget som ikke har et sansemæssigt fundament. Dette betyder ikke at det er umuligt at det frygtede kunne ske, men at tvivlen kommer fra forestillingen "hva' nu hvis?" og ikke fra noget sansebaseret eller rationelt.
Eksempel
Hvis jeg tjekker mit komfur om natten fordi jeg får den tanke at jeg kunne have glemt at slukke det, er der tale om en forestilling. Hvis jeg derimod tjekker komfuret fordi jeg kan lugte røg, er det en undersøgelse som bygger på sansedata, at jeg kan lugte røg, og i det tilfælde er der ikke tale om OCD.
Problemet er at bekymringen opleves lige stærkt uanset om den stammer fra vores forestillingsevne eller vores sansning/rationalitet. Ofte kan den faktisk opleves endnu stærkere fordi den ikke fremtræder med en tydelig og fornuftig handlestrategi. Den der lider af OCD ved godt at det ikke er rationelt, hvilket faktisk øger frustrationen. Det er nemlig en kort frist før trangen til at neutralisere kommer igen. Jo mere man handler efter OCD'en, jo stærkere bliver trangen til at udføre tvangshandlingen/tvangstanken.
Forstærkningscirklen
Adfærden som OCD'en medfører har på kort sigt en beroligende effekt. En beroligende effekt som tilsyneladende undestøtter at der er noget reelt at være bekymret for. Adfærden får på denne måde ændret en bekymring fra at være en simpel tanke til at være noget der føles virkeligt, fordi jeg handler på det. Dette betyder at jo mere du handler som om bekymringen er reel, jo stærkere bliver følelsen, at der ikke er noget alternativ. Situationen er på denne måde låst og kan være nærmest umulig at bryde med uden hjælp.
OCD er selvforstærkende, jo mere den efterleves jo stærkere bliver den. Dette er grundstammen i alle former for adfærdsterapeutisk tænkning, at enhver adfærd er selvforstærkende, som vist i denne video. Her sættes handling over følelser; du bliver nødt til at ændre din adfærd hvis dine følelser skal ændre sig. Følelserne er i denne optik kroppen der husker. En konservativ og indlært handleadfærd.
Målet for behandlingen er at forstå disse mekanismer og finde ud af hvordan du kan gå imod OCD'en. Hvordan du kan håndtere bekymringerne bedre på langt sigt. Der er en række forskellige retninger indenfor kognitiv adfærdsterapi som anvender forskellige strategier til at bryde med OCD. Skematerapi har en særlig mulighed her, ved at lægge op til en dybere undersøgelse af OCD'ens baggrund i ens dynamik og opvækst. Samtidig er det væsentligt at eksponere, gå imod OCD'en. Det viser sig at være lettere at bryde med OCD'en, når baggrunden for den bliver tydelig.
