SKEMATERAPI
Skematerapi bruger metoder på tværs af terapeutiske retninger. Grundlaget er ideen om skemaer, som i en anden terminologi kaldes objektrealtioner. Måden vi relaterer os til os selv og andre på. Skemaer er individets grundlæggende antagelser om sig selv, andre, fremtiden og verden som sådan. De kan betragtes som det filter vi opfatter vores verden igennem. Skemaer fungerer i det skjulte, på et ubevidst plan hvor vi ikke stiller spørgsmålstegn ved dem, så de fremstår som sandheder.
Dysfunktionelle skemaer
De skemaer som er i fokus i skematerapi er de dysfunktionelle skemaer, som er dannet fordi afgørende behov igennem opvæksten ikke er blevet mødt tilstrækkeligt. Hvis et barn i tilstrækkelig grad får at vide at han er forkert, vil han udvikle et forkerthedsskema. Han vil opleve situationer igennem forkerthedsskemaet og derfor se sig selv som forkert hvormed det bliver selvforstærkende livet igennem.
Alle mennesker har dysfunktionelle skemaer i varierende grader og de influerer os på forskellige måder afhængigt af hvor kraftige de er. Skemaerne har tendens til at være selvforstærkende fordi vores reaktioner på situationer farves af skemaerne. Når vi reagerer som om skemaet taler sandt, bliver vi bekræftet i at skemaet nok er sandt, en cirkelslutning som er vanskelig at bryde alene fordi vi står midt i den.
Kerneskemaer
De væsentligste skemaer kaldes kerneskemaer og de er rettet mod savnet af behovene for tilknytning, som indeholder kærlighed, stabilitet, tillid, samhørighed og selvværd. Kerneskemaerne formuleres negativt som mangel på kærlig kontakt, forladthed, mistillid, social isolation og forkerthed. Disse skemaer sammen med autonomiskemaerne opfattes som kerneskemaer fordi andre skemaer typisk fungerer som hjælpeskemaer for at undgå at disse kerneskemaer bliver aktiveret. De andre skemaer fungerer bare ikke i længden som hjælp, men kommer til at forstærke både sig selv og det underliggende kerneskema.
Se afsnittet om at ændre dine skemaer for at få en fornemmelse af hvordan du kan bevæge dig væk fra uhensigtsmæssige mønstre.
MODES
Modes er det andet grundlæggende begreb i skematerapi og beskriver den tilstand som vi kommer i når vores skemaer er aktiveret. Modes fungerer som måden vores skema kommer til udtryk på i et bestemt øjeblik. Modes kan skifte hurtigt mellem hinanden i en given situation, selvom det er de samme skemaer der er aktiveret hele tiden.
Modes er opdelt i børnemodes, håndteringsmodes og voksenmodes.
Børnemodes giver udtryk for umiddelbare følelser som sårbarhed, angst, vrede, raseri, impulsivitet og glæde.
Håndteringsmodes (copingmodes) kan opdeles under de tre velkendte overlevelsesmekanismer: Kamp, flugt og frys.
- Kampstrategierne er hvor jeg reagerer med aggression eller overkompensation.
- Flugtstrategierne tager form af at undgå en given situation enten ved at blive hjemme, dulme følelserne væk (slik, tv, alkohol) eller ved at være tilstede uden egentligt at være der.
- Frys eller overmedgørlig er strategien hvor jeg underlægger mig det som andre vil, sætter andres behov før mine egne og bliver selvudslettende.
Voksenmodes består i den krævende forælder stemme og den straffende forælder stemme. De skal ses som roller hos personen, på samme måde som de andre modes kan ses som roller der tegner vores tanker, følelser, sanser og handlinger. De straffende og krævende stemmer er kritiske og devaluerende, og er for det meste rettet mod os selv. De aktiverer de andre modes, hvor selvkritik vækker sårbarheden, hvilket aktiverer et håndteringsmode, som vil forsøge at beskytte sårbarheden fra ubehaget ved at blive kritiseret, men på en uhensigtsmæssig måde.
Ved at sætte de forskellige følelsestilstande op i modes bliver det muligt at se hvad de egentligt siger, hvor de kommer fra, hvorfor de er dannet og hvilket effekt de har. Ved at se på dem udefra er det muligt at udfordre dem. Vi kan tydeliggøre at overlevelsesmekanismerne kommer til at stå i vejen for det som jeg egentligt gerne vil. Vi kan afvise de devaluerende voksenstemmer som ikke bidrager med noget konstruktivt, og vil kan mærke hvad vi har behov for.
Den voksenmode som vi forsøger at styrke igennem terapien kaldes den sunde voksne. Opgaven for denne mode er at møde behovene der er i ens barnemodes på en god og kærlig måde. Den sunde voksne skal overtage håndteringen af almindelige situationer så overlevelsesmekanismerne ikke træder i kraft hele tiden. Den skal neutralisere det straffende mode, da der ikke er noget produktivt fra den, og den sunde voksne skal moderere den krævende mode, sådan at motivationen til at handle kommer fra en omsorgsfuld stemme som forsøger at få det bedst mulige frem uden devaluerende undertoner.
Bryd dine negative tankemønstre, er en god bog til nærmere forståelse af modes.
METODER
Indledende vil det være godt at få kortlagt hvilke skemaer og modes der er de mest fremtrædende, og få en forståelse af hvor de kommer fra og hvilken betydning de har haft, igennem opvæksten og voksenlivet og hvilken betydning de har i dag.
Modedialoger er en væsentlig del af behandlingen, hvor flere modes sættes i hver sin stol og det bliver muligt at forstå deres væsen, hvor de kommer fra, hvilket motiv de har og hvilken effekt de har både på kort og på langt sigt. Skemaer kan også sættes i stole på samme måde med god effekt.
Den anden væsentlige metode er visualiseringer, hvor vi undersøger en vanskelig situation ved at være i den, forestille os den, med lukkede øjne, og derefter komme tilbage i barndommen i en situation der følelsesmæssigt ligner den. Målet her er at finde frem til de behov i den oprindelige situation, som ikke blev opfyldt. Vi vil indsætte den sunde voksne for at kunne opfylde behovene i barndomssituationen. Herefter vender vi tilbage til den mere aktuelle situation, og ser hvordan det ville være hvis den sunde voksne var mere tilstede her. Visualiseringer kan også anvendes i forhold til forestillede situationer eller fremtidige situationer. De fremtidige visualiseringer kan være virksomme som optakt til at gøre noget som er svært eller at opøve en ny måde at reagere på.
Mindfulness kan også bruges i sammenhæng med skematerapi og styrke ens sunde voksne. Styrke evnen til at opdage uhensigtsmæssige skemaer og modes når de opstår, og hjælpe en til at finde frem til sin sunde voksne, så autopiloten ikke får lov til at styre en i retning af en uhensigtsmæssig adfærd.
